Du finder togstationen ved Terminal 3. Det tager ca. 13 minutter med toget til Københavns Hovedbanegård. Togene mod Hovedbanegården går ca. hvert 10.minut om dagen og aftenen. Om natten kun 1-3 gange i timen. HUSK at købe billet enten på DSB billetkontoret eller i billetautomaterne(der kan kun betales med mønter eller kort i automaterne), inden påstigning af toget.
Fra Kastrup Lufthavn med taxa
Ønsker du at tage en taxa, forefindes taxier ved Terminal 1 og Terminal 3, hvor taxierne typisk venter udenfor hver terminal. Det tager ca. 20 min., dog i myldretiden længere. Bed chaufføren om at tage frakørslen ved Dybbølsbro videre over Skelbækgade, Halmtorvet, Gasværksvej og Vesterbrogade, da det er den korteste rute. Det koster ca. DKK: 250-300,-
Fra Københavns Hovedbanegård
Gå ud ad hovedindgangen, gå til venstre ned ad Vesterbrogade, cirka 500 meter. Hotel Løven ligger på hjørnet af Vesterbrogade 30 og Stenosgade 1.
Med bil i København
Kommer du med bil til København, er det muligt at parkere på gaden eller i parkeringshus.
Bemærk at der findes 3 betalingzoner i København.
Parkerer du på gaden, kan du se parkeringszone og priser på parkeringsautomaten.
På www.parkeringsinfo.dk kan du se mere om priser og parkeringszoner, inden du ankommer med din bil til København.